frantzen3

Lene Frantzen

Lene Frantzen har hele livet formgivet tekstiler, og den store interesse for filt begyndte i 1990 med tekstilkunst i en blanding af filt og metal.

”I 2000 besluttede jeg mig for at lave produktdesign med et kunstnerisk udtryk. Det er siden udviklet sig til en serie tørklæder og andre accessories samt ’Slice serien’ til boligen.”

I virkeligheden er ’Slice serien’ meget enkel. Vejen dertil har dog været alt andet end enkel. Snørklet og besværlig faktisk. Og kilovis af uld er blevet kasseret, fordi kvaliteten ikke var helt i top. Fremstillingen af ’Slice serien’ til perfektion viste sig at være næsten umulig, men kun næsten.

En arbejdsmæssig alliance med ægtefællen og gode venner lagde fundamentet til en række ’Storm P maskiner’, der i dag styrer filtningsprocessen og leverer det knivskarpe snit til ’The Slice’. Så det har ikke kun været et spørgsmål om design – det har også været en teknisk udviklingsproces.

Alle produkter bliver fremstillet skånsomt med stort hensyn til miljøet. Ulden bliver filtet ved hjælp af dens naturlige evne til filtning og uden brug af tilsætningsstoffer. Filtningen foretages i varmt vand, der genbruges.

Alt foregår i Danmark på Skamlingsbanken, hvor der både er produktion, butik og bolig. Herfra udfører Lene Frantzen også udsmyknings og indretningsopgaver med unika produkter og firmagaver.

Lene Frantzen har modtaget mange priser og udmærkelser for sit design. Produkterne bliver solgt gennem design og interiørforhandlere i Danmarks og rundt om i verden.

Ingen produkter ble funnet som passer dine valg.